logo

6 produktivitets hacks som mega succesfulde mennesker praktiserer

Del dette opslag

Vi får aldrig vores tid tilbage

Vi er alle blevet givet 168 timer om ugen at leve i, lave noget i, mødes med, løse.. alt. 168 timer er det vi har på en uge, men måden vi bruger timerne på, er en gamechanger. Selvom vi alle er blevet givet de samme timer i døgnet, hører jeg mange sige: “Åha, det har jeg ikke tid til” eller “Jeg fik sgu ikke arbejdet på materialet, Mike. Tiden løb fra mig!”

Mit svar er altid det samme: “Stop med at sig, at du ikke har tiden til det. Du har præcist de samme timer som Elon Musk, Albert Einstein, Michelangelo, Mor Theresa, Leonardo da Vinci, Thomas Jefferson og alle andre har.”

Selvom jeg selvfølgelig anerkender at vi lever forskellige liv, med forskellige forpligtelser og opgaver foran os, har jeg dog lært i mit voksne liv, at vi er mange som ikke har tænkt og prioriteret det som er vigtigst, at bruge tiden på.

Mit personlige take på produktivitet

Min gode ven’s kæreste fik for nyligt konstateret kræft og det satte hele tidsdiskussionen i et helt andet perspektiv. De og vi kæmper pt en kamp mod kræften, hvor tid “tilbage” er uvist. Alt er vendt op og ned, men det er som om at vi før aldrig helt forstod, at der faktisk findes en “slut-dato”. Det forstår vi meget bedre nu og selvom det er hårdt i uvisheden, er vi blevet gode til at nyde hverdagens øjeblikke sammen. Vi er blevet gode til at lade tiden gå langsommere og faktisk være tilstede mentalt i tiden. Det skal også tilføjes at udsigterne er gode, men uvisheden findes og det er ekstremt hårdt at bearbejde som familie og pårørende.

Jeg siger ikke at vores situation i deres/vores liv pt. er et kæmpe drejepunkt for mit arbejde med tid og prioriteringer, for det har jeg sådan set gjort i en lang årrække forinden, men det har givet tid et “next level” standpunkt hos mig. Det er kommet tæt på mig og hvis noget kan skræmme os mennesker, så er det at ikke findes her på jorden mere.

Min pointe er, at din tid løber ud og selvom du er frisk og rask, så har du bare kun x tid tilbage at leve, nyde, udrette, opnå, elske, være med, opleve og ja… jeg tror du fanger den? Derfor er det vi bruger tiden på, vigtigt og her kommer disse hacks ind i billedet.

God læsning!

Produktivitets hack 1: Start tidligt

De fleste High Achievers jeg kender, starter tidligt. Vi læser om det og der er noget om snakken. Når vi får tiden brugt konstruktivt og prioriteret fra dagens tidlige start timer, får vi frigivet tid til f.eks. at reflektere, tænke og planlægge. Vores mental energi er oftest i peak tidligt på dagen. Vores hoved er mere roligt, kreativt og “fresh of mind” som man skriver på engels.

F. Scott Fitzgerald sagde f.eks.: “Morgenmennesker er virkelig anderledes end du og jeg.

Christoph Randler, professor i biologi ved University of Education i Heidelberg, Tyskland siger, at early birds er mere proaktive end natteuglerne og derfor oftest også bedre i business. Du kan læse mere om ham og det i Harvard Business Review her.

Christoph udtaler blandt andet at der er karakterforskelle mellem morgenmennesker og natteugler. De får oftest bedre karakterer tidligt i skolegangen, hvilket afføder bedre muligheder for universitetsuddannelser senere hen og derved bedre jobmuligheder.

Også interessant er, at morgenmennesker er mere proaktive på udfordringer og forsøger altid at minimerer dem. Ikke at natteugler er samfundstabere. Slet ikke. De er smartere og mere kreative samt har en bedre humor skriver fastcompany om i en artikel.

Min anbefaling er, at du bygger en fast morgenrutine og holder den hele ugen ud mandag til søndag. Din døgnrytme har godt af faste tidspunkter for sengetid og stå-op-tid.

Produktivitets hack 2: 90 minutters DEEP WORK sessions

Er du klar over at dit fokus følger en helt bestemt rytme i løbet af dagen? Vores krop og sind følger nemlig også din “døgnrytme“. På engelsk hedder din døgnrytme circadian rhythm og kigger vi på dine dage, så vil dit fokus og overskud følge de såkaldte ultradian rhythms. Det er ret interessant, da det påviser, at vi er bedst stillet med fire til fem 90 minutters fokus sessions på en dag. Det kan du læse mere om i dette blogindlæg.

Vi er blevet alt for gode til at springe mellem kognitive “opgaver” og det gør mere skade end gavn for vores produktivitet. Du kender det sikkert godt. Du sidder med en opgave (dette blogindlæg f.eks.) og pludseligt “kalder” instagram, din e-mail, din telefon, din medarbejder eller hvad ved jeg. Skaden ved at gå fra en kognitiv opgave, til en anden er, at du halvere dit fokus og har nu kun 50% fokus på opgaven og de andre 50% på den nye opgave. Endnu værre er, at det tager godt 20-30 minutter, at komme i et såkaldt flow-state. Det er her tiden står stille og du sprøjter løsninger ud. Det vil vi jo gerne bevare så længe som muligt og derfor er DEEP WORK godt.

Et godt tip er at planlægge 2-3 opgaver dagligt, hvor du ikke laver andet end opgavEN. Væk med alle distraheringer og fuldt fokus på opgaven i maks 90 minutter.

Produktivitets hack 3: Skab et powerfuldt morgen ritual

En af mine favorit mentorer Jim Rohn sagde engang: “To achieve more, you have to become more.” Samme princip skriver Hal Elrod, i sin bog The Miracle Morning og det kan ikke være mere rigtigt. For at ting skal forandre sig, så skal du forandre dig. For at ting skal blive bedre, så skal du blive bedre. Alt starter hos dig og et godt sted at starte, er at kigge på dine morgen ritualer. Ritualer som fremmer din energi, dit fokus og kreativitet. De fleste folk som fokusere på at gøre mere, opnår mere. De fleste som fokuserer på smag smarte daglige valg, opnår forandring. En simple måde at opnå “noget” på, er ved at gøre som andre succesfulde mennesker gør.

Tony Robbins lærte mig…

om et morgen ritual, der virkelig gør min dag bedre. Selv Oprah Winfrey omtaler Tony som en katalysator for forandring. “I Want To Eat What He Eats, Drink What He Drinks — I Just Want To Do What He Does!”

Morgenritualet går ud på, at sætte din krop og hjernen op for større ting fra dagens start. Lige når vækkeuret ringer, tager Tony Robbins kondiskoene frem og kommer ud og rør på sig via en gåtur på 45-60 minutter. De første 5-10 minutter af gåturen bruger han en speciel åndedrætsteknik til, at skabe fokus og vække nervesystemet. De næste 10 minutter, fokuserer han på alle de ting han er taknemmelig over i sit liv. Han går helt ind i følelsen af taknemmelighed og mærker den fylde hans krop. De næste 10 minutter bruger han på, at visualisere sine mål for dagen. Han ser sig selv lykkedes og føler sejren på forhånd.

Paul Mitchell lærte mig…

at lave ingenting de første 5 minutter lige når jeg slår øjnene op. Lige når jeg vågner, bliver jeg liggende i sengen og maksimalt tilstede og fokuserer på de ting jeg er taknemmelig for i mit liv. Herefter tager jeg et bad, hvor jeg bruger mindst 2 minutter under den kolde bruser til sidst. Fyldt med energi og taknemmelighed, kigger jeg på mine mål og opgaver for dagen og gør mig klar.

Darren Hardy lærte mig…

at efterse mine vigtigste mål for dagen og sikre DEEP WORK sessioner for disse. Når jeg arbejder i DEEP WORK mode, sidder jeg som skrevet i andre blogindlæg helt uforstyrret og fokuserer kun på en opgave af gangen. Det giver mig muligheden for at komme i flow-state og min effektivitet øges drastisk.

Produktivitets hack 4: De vigtigste opgaver de første 2 timer

Et andet hack handler igen om at udnytte de tidligere timer til et maksimalt fokus på de mest vitale opgaver for dagen. Igen, det kan være svært at vælge de rigtige opgaver, men er dine mål gennemtænkt og brainstormet godt over, vil det blive let som en leg. Tom Ziglar, CEO for Ziglar Inc, gør sådan. Han bruger morgentimerne til at få de mest vitale opgaver for dagen gjort. Brian Tracy skriver også om det i hans bog Eat That Frog.

Produktivitets hack 5: Pas på de ord du bruger: Jeg vil ikke vs. Jeg kan ikke

I et studie tilbage fra 2012, delte forskere 120 studerende op i to grupper. Den ene gruppe blev trænet i at bruge sætningen: “jeg kan ikke”, hvor gruppe nummer to blev trænet i at bruge sætningen: “Jeg vil ikke”.

Det var nogle ret interessante resultater!

Den gruppe studerende som blev trænet i at sige: “Jeg kan ikke spise X”, valgte i 61% af tilfældene at spise slikposen.

Den gruppe studerende som blev trænet i at sige: “Jeg vil ikke spise X”, valgte kun i 31% af tilfældene at spise slikposen.

Det betyder at vores indre ordvalg betyder noget for vores overspringshandlinger. Jeg har selv arbejdet meget med mit eget indre sprogvalg og når jeg f.eks. tager ud med venner og ikke vil drikke, siger jeg altid: Jeg drikker ikke vs. Jeg kan ikke drikke i aften. Det har gjort en betydelig forskel for mig og gennemslagskraften har en helt anden klang vs. jeg kan ikke.

Produktivitets hack 6: Gå op i din søvn

Søvn er en af de vigtigste spillere, når det kommer til fokus og mentalt overskud. Under søvnen gennemgår vi tonsvis af biologiske processer. Hjernen lagre ny information og skiller sig af med affaldsstoffer. Nerveceller “taler sammen” og organiserer sig korrekt, som er vigtigt for vores optimale hjerne. Du kan vel sige, at hjernen vasker tavlen ren og reparerer sig selv. Endnu vigtigere sørge din søvn også for, at dit mentale velvære bliver vedligeholdt. Den sørger for balance i dit følelsesregister og sikrer din “good feelings” er intakt.

Kilde: Healthline.com

Tip: Sørg for at få 7-8 timers kvalitetssøvn hver dag inkl. weekenderne

Kvalitetssøvn betyder oversat, at du får samtlige søvn cykluser med. Vi har i gennemsnit 4-6 cykluser og får vi ikke dem, vil det påvirke vores hjerne negativt. Min anbefaling er, at du går i seng samme tid og står op sammen tid, hver nat inkl. weekenderne.

Se evt. mit youtube afsnit med Laura Kanedel om søvn:

 

Tak fordi du læste med!

Bh. Mike Radoor

M·E·R·E Nyhedsbrev