Tilbage til Gratis Redskaber

Få det meste ud af dit Start-up team

Del dette opslag

Optimer dit start-up team uden at brænde medarbejderne ud.

Som erfaren serieiværksætter, hvor start-up og scale-up har fyldt en del, får jeg tit spørgsmålet: Hvordan vrider jeg mere ud af mit team uden at ansætte flere og brænde dem ud?

Et godt spørgsmål, men som Jesper Buch sagde, da han var min mentor og angelinvestor i miinto: Proces proces proces. At sikre dine processer i din start-up er tydelige og maksimerede, er en vigtig øvelse.

I dette blogindlæg vil jeg komme ind på hvordan du kan maksimere ydeevnen i dit team, uden at nogen brænder ud.

Hvad er en Start-up virksomhed?

En Start-up virksomhed er en virksomhed, som er i sine begyndende faser. Det kan for eksempel være en abonomentsforretning der er ved at bygge sine produkter op fra bunden, et softwarefirma der stadig sidder med koden mellem hænderne eller en serviceforretning der er ude og finde sine første kunder.

Start-ups kendetegnes ofte ved, at have et behov for finansiering. Start-ups arbejder ofte hen mod at få investorer ombord, så virksomheden kan komme ud med sit produkt. Du ser det ofte i Løvens Hule, som eksempel. Virksomhedsejere er kommet til et punkt, hvor de ikke kan drive forretningen uden en stor investering.
Andre Start-ups vælger bootstrapping. Bootstrapping er når virksomheden selv sørger for al finansiering.

En Start-up er en ung virksomhed, ofte med et mindre team og begrænsede midler. Det er derfor uhyre vigtigt i en Start-up, at du bruger midlerne korrekt, og får maksimeret udbyttet af dine aktiver.

En Start-up kræver at du er knivskarp på hvad du har gang i. Som sagt er midlerne ofte få, og derfor skal dine prioriteter være i orden - hvis ikke der er styr på det, så overlever din forretning måske ikke.

Det store billede - dit formål

Da du stiftede din virksomhed, har du haft et formål. Dit formål hænger unægteligt sammen med det du tilbyder. Dit formål er grunden til du driver din forretning, og det der skal informere dine valg i virksomheden.

Et formål kan f.eks være:

Jeg vil lave Danmarks billigste mobilabonnement, så alle kan have råd til deres regninger.

Et hæderligt formål, men også noget der kræver et særligt fokus og bevidste valg. Ud fra dit formål kan du begynde at overveje hvem din idéelle kunde er, hvordan de normalt bruger abonnementer, hvad konkurrenter gør og så videre. Det er standard.

Men en overset ting som jeg gør med alle dem jeg er mentor for, det er at skabe store mål, og gå efter dem. Visioner.

Lige så snart du siger til dig selv; “Jeg vil have Danmarks billigste abonnement i 20xx”, så sker der noget oppe i hjernen. Du laver et løfte til dig selv, og det bliver lettere at få dine handlinger til at gå ned ad stien, der fører til dit store mål. Distraktioner som ikke følger din sti kan blive skubbet til siden, og du kan målrettet gå mod guldet.

Du manifesterer dit ønske og vision. Når du gør dette længe nok, så er det den vej du befinder dig på, og så når du målet.

Et stort mål skaber motivation i et hold. Det skaber sammenhold - et fælles tredje. Det styrker dit hold og båndet der er mellem jer.

Hvis du ikke ved hvor du skal begynde i din Start-up, så kig på hvor du skal hen. Målet viser dig og dit hold midlet, og i kan herefter træde præcist hen imod det.

Skær alt unødigt fra

Som nævnt er det uhyre vigtigt, at du og dit team kun bruger kræfter på det der rent faktisk giver mening. Og hvad er mening så? Lad os stille det sådan her op - mening er ting der får dig tættere på det mål du har sat dig. Er dit mål at have 100.000 abonnenter inden årets udgang?

Så kunne mening se således ud.

- Handlinger der driver kunder
- Handlinger der øger kendskabet til dit brand
- Handlinger der øger omsætningen

Kunder skal der til. Det er smør på brødet, og det er utroligt nødvendigt at fokusere på lynhurtigt, når man er i en Start-up. Finansiering. Det er også lige præcis kunder du har brug for, for at nå dit mål.

Brandkendskab hjælper dig til at få flere kunder. Jo flere der nævner dit navn i den virkelige verden, jo flere er tilbøjelige til at bruge din service.

Omsætning er selvfølgelig også en væsentlig ting at kigge på, for at sige det mildt. Du vil gerne have mest muligt ud af de penge du får ind i butikken. Derfor kan du kigge efter ting i din forretning som kan skæres fra, gøres mere effektive eller eventuelt automatiseres. Jo mindre du skal gøre for at servicere dine kunder, jo flere penge er der til at investere i at få nye kunder, hvilket hjælper dig med at nå dit mål.

Alle handlinger som ikke hjælper dig derhen hvor du gerne vil være, skal skæres fra. Det er spild af penge, hvis de indsatser ikke tjener dit formål. Ressourcerne er knappe, så de skal gå til at vinde med dit koncept, ikke til noget der er ligegyldigt.

Det naturlige benspænd

Det kommer hurtigt frem, at en Start-up møder nogle helt naturlige benspænd. Ting man ikke kan fokusere på, fordi det ikke passer ind i virksomhedens retning, økonomi eller vision. Mange ville hurtigt begynde at tænke over hvor frustrerende det er, og tro at man skal gå ned af alle de veje der dukker op. Det er simpelthen forkert. Hvis du prøver at fikse alt på en gang, så får du ikke andet ud af det, end et halvfærdigt produkt, et udbrændt hold, og måske en omgang stress.

Det vil du ikke have - tro mig, jeg har været der i mine Miinto dage, hvor jeg ikke vidste hvor jeg var, på grund af stress.

I stedet for skal du byde de benspænd der dukker op velkommen, eller eventuelt skabe dine egne benspænd. Benspænd gør at du bedre kan fokusere på de ting der giver mening, nu og her. Det får dig til at tænkre kreativt. Har du opbrugt budgettet? Så har du et benspænd der får dig til at tænke ude af boksen - og det er ofte her at genistregen rammer dig.

Benspændet guider dig og dit hold, og hjælper jer til at være fokuseret, og derfor mere effektive. Du skal derfor byde benspændet velkomment.

Proces, proces, proces

Tilbage til det som min gode ven, mentor og investor, Jesper Buch engang sagde til mig. Proces, proces, proces. Værdien af dit produkt, og nøglen til din succes, ligger i dine processer.

Hvis dine processer ikke fungerer, er for dyre i forrhold til produktet eller er ineffektive, så har du en virksomhed der ikke kan løbe rundt. Sørg for at være 100% inde i hvad der sker i alle processerne i din virksomhed. Når du ved det, så har du føling med tingene der fungerer, men også de ting der ikke fungerer.

De ting der ikke fungerer i dine processer, det er dem du skal gå til kamp imod. Du har brug for at gøre noget ved dem. Det er usundt for din virksomhed og dit hold. Dit hold skal have opgaver som skaber værdi. Ikke processer som kunne være bedre, hurtigere eller ikke er maksimerede.

Hvad kan du gøre ved disse processer?

Det jeg oftest kigger på er, om der er en grund til at processen er som den er. Hvis der ikke er en god grund, så kigger jeg på hvad jeg kan gøre for at lave processen om til det jeg gerne vil have den er. Når det så er gjort, så skal det standardiseres.

Hvis man kan komme hen til et sted hvor processerne er de samme, hver eneste gang, så har du et godt fundament for skarpt fokuseret arbejde. Med standardiserede processer ved du og dit hold altid hvad i skal lave. Du minimerer spildtid, og maksimerer dit output.

Særligt hvis du har fjernet trin eller automatiseret dele af dine processer. Det er her magien sker. Du får mere tid, men samme eller højere output.

En sund proces skaber et sundt team. Et team der ved præcis hvorfor de gør som de gør, og hvilken værdi deres handlinger skaber.

Fordelene ved at implementere disse råd

I alt hvad jeg gør er mit mål at maksimere udbyttet af mit input. Livet er for kort til at spilde tid, at miste fokus, at få stress og at brænde ud. Ingen ønsker det, og det kommer heller ikke til at ske, hvis du implementerer disse principper.

Det du til gengæld får ud af det er

- Et super motiveret hold

- Enklar sti at gå på

- Processer der kan overleve den værste storm

- En virksomhed med et kæmpe potentiale.

Tro mig, jeg kender Start-up livet. Det er fuldstændig vanvittigt, men jeg ved, at med de rette teknikker og et stærkt fokus, så kan du nå det. Det her er High Performer måden - til dig der er klar til at nå skyerne.

Opsummering.

I dette blogindlæg var vi over emnet “hvordan du får det meste ud af dit Start-up team, uden at medarbejderne brænder ud”.

Mange ting gør sig gældende i dette emne , men overordnet set kigger jeg altid på ting som:

Formål - Din vision, dit mål - hvor skal du hen? Hvis du ved hvor du skal hen, så har du fundamentet til at vælge den rette sti at gå på.

Fokus - Skær alt unødigt fra. Du kan og skal ikke fokusere på alting på en gang. Det er der ingen der får noget godt ud af. Forebyg stress og hold dit fokus til de ting der skaber mening for din forretning, og som hjælper dig hen mod målet.

Benspænd - Byd de benspænd der kommer hen ad vejen velkommen. De kan skabe fokus og få dig og dit team til at tænke ud af boksen. Det er her genistregen rammer dig.

Proces - Dine processer skal være toptunede og maksimerede. Der er ingen der har hverken råd eller overskud til at bruge tid på processer og indsatser der ikke har mening.

Se eventuelt mit youtube interview med Mikael Vest, hvor vi taler om High Performance strategi i virksomheden:

50 Succesfulde vaner + Vanetracker
Gratis e-bog her
M·E·R·E Nyhedsbrev

Gratis Redskaber direkte til din indbakke hver mandag.

Du tilmelder dig automatisk mit nyhedsbrev
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Hvordan ville dit bedste år nogensinde føles?

SE GRATIS VIDEO NU og få hemmelighederne til at skabe dit bedste år nogensinde!

Du tilmelder dig automatisk mit nyhedsbrev
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Andre blogindlæg

Gå på opdagelse i andre blogindlæg her

Category
5 min read

Sådan Opnår du Dine Mål: En Enkel Guide til Succes

Opdag, hvordan du kan nå dine mål med denne enkle 7-trins guide. Lær at sætte realistiske mål, organisere dine handlinger, og holde dig motiveret hver dag. Denne effektive metode vil hjælpe dig med at opnå både personlige og professionelle drømme. Tag kontrol over din fremtid i dag!
Category
5 min read

Sådan træffer du bedre beslutninger med NLP

At træffe gode beslutninger betyder at beslutte sig for at tackle og overvinde tidligere udfordringer. Gennem brugen af NLP-teknikker kan man ændre følelser forbundet med fortidens problemer, hvilket kan lede til personlig forvandling og bedre beslutningstagning i nutiden.
Category
5 min read

Mental Træning: Nøglen til Bedre Beslutningstagning

Opdag kraften i mental træning for at ændre dårlige humører og træffe bedre beslutninger. Lær teknikker til at ændre tanke- og følelsesmønstre for en stærkere og mere modstandsdygtig version af dig selv. Integrer mental træning i dit daglige liv for større lykke og et mere opfyldt liv.
Mit nyhedsbrev er 100% ren værdi. Essentielle systemer, hacks og startegier. Alt sammen gratis i din mail.
Du tilmelder dig automatisk mit nyhedsbrev
Godt! Vi ses i din indbakke hver mandag
Oops! Something went wrong while submitting the form.
© 2023 MERE. All rights reserved.